SPARBANK
Tilmeld nyhedsservice Tip en ven Kontakt SPARBANK Udskriv Sitemap
gjellerup-sdr-vandt-10000-kr-og-skal-til-gymnaestrada

Gjellerup sdr. vandt 10.000 kr. og skal til gymnaestrada

Kristoffer Hayes fra Brande, der er aktiv gymnast i Gjellerup sdr. Skytte- Gymnastik- og Idrætsforening, tog for et par måneder siden initiativ til at få fremstillet en film, der viser lidt om hans hold og deres præstationer. Holdets næste stop er World Gymnaestrada i Lausanne i Schweiz i juli måned, og hertil er alle tilskud selvfølgelig velkomne.

Filmen blev lagt på SPARBANKs hjemmeside, hvor "10tilforskel"-konkurrencen hver måned udlodder 10.000 kr. til den forening, idrætsklub eller institution, der har behov for en økonomisk håndsrækning på den ene eller den anden måde.

Stemmeindsamlingen
Alle sejl blev sat til i Gjellerup sdr. for at få folk til at stemme på filmen. Der blev arrangeret en stemmeindsamling på facebook, der blev sendt mails til diverse gymnastikhold, og i det hele taget gjorde de i gymnastikforeningen en stor indsats for at blive nr. 1.

Arbejdet bar frugt, og Gjellerup sdr.-filmen blev således april måneds vinder af SPARBANKs "10tilforskel"-konkurrence. Forleden i forbindelse med Open by Night i Herning fik repræsentanter fra gymnastikforeningen overrakt en check på de 10.000 kr., der vil udgøre en stor hjælp til det udvalgte holds deltagelse i gymnaestradaen.

Historien
Gjellerup sdr. Skytte- Gymnastik- og Idrætsforening har en historie, der går langt tilbage. I eftersommeren 1869 kunne man således se 18 unge mænd i fuld gang med eksercits og gymnastik på en mark i Fastrup ved Hammerum.

Skytteforeningen blev stiftet i oktober samme år. I 1888 kom gymnasterne til, og næsten 100 år senere blev svømmerne tilknyttet.

 gjellerup1_web

Kasserer Inge Bang (i midten) fra SPARBANK i Herning har netop overrakt en check på 10.000 kr. til Gjellerup sdr. som bevis på, de blev vinder af april måneds "10tilforskel"-konkurrence på bankens hjemmeside.


Bliv kunde

Bliv kontaktet og se, hvad du får ud af at skifte til SPARBANK

HOVEDKONTOR - ADELGADE 8 - 7800 SKIVE - T 9616 1616 - F 9616 1615 - INFO@SPARBANK.DK