Spørgsmål/svar omkring ansættelse i SPARBANK
OM SPARBANK
Hvor kan jeg blive
ansat?
Vi har 26 filialer, fordelt i Midt og Vestjylland,
Aarhus og København. Bankens hovedsæde ligger i Skive, hvor vi
har en række specialist- og stabsfunktioner samt
nicheafdelinger.
Du kan se vores filialer, ved at klikke her
ANSÆTTELSESVILKÅR
Er jeg omfattet af en
overenskomst?
SPARBANK følger standardoverenskomsten for
pengeinstitutter. Denne beskriver blandt andet arbejdstid,
lønforhold, feriebestemmelser mv.
Hvor meget ferie har jeg som
medarbejder i SPARBANK?
Alt efter ansættelsesforholdets art har medarbejderen
typisk mulighed for at vælge mellem 5 eller 6 ugers ferie. Med
valget følger bestemmelser om over- og
merarbejdshonorering.
Tillige udbetales et ferietillæg på 3,25 % beregnet af
bruttolønnen i det foregående optjeningsår.
Hvad er omsorgsdage?
Alle overenskomstansatte medarbejdere (vikarer
undtaget) har omsorgsdage, som kan afholdes. Det er ikke et krav,
at du har børn, omsorgsdage gives til alle. Afholder man ikke sine
omsorgsdage udbetales værdien af dagene ved årets udgang. Du har op
til 5 omsorgsdage pr. år, afhængigt af din arbejdstid og om du har
været ansat hele året.
Bliver jeg automatisk omfattet af
forsikringsordninger?
Du bliver omfattet af gruppelivsordning, herunder
dækning for kritisk sygdom samt sundhedsforsikring.
Sundhedsforsikringen dækker behandlingsudgifter på privathospital
eller klinik, herunder fysioterapi, kiropraktor, zoneterapeut og
akupunktur.
Har man
pensionsordning?
Du bliver omfattet af en pensionsordning, pt. 16,25 %
af din løn. SPARBANK indbetaler 11 % mens dit eget bidrag er 5,25
%.
PERSONALEGODER OG SOCIALE
ARRANGEMENTER
Er der finansielle personalegoder som ansat
i en bank?
Du får specielle personalepriser på dit engagement i SPARBANK
og delvis gebyrfri etablering/omlægning af realkreditlån i
Totalkredit. Desuden får du gratis både VISA/Dankort og
Mastercard.
Kan jeg få
medarbejderbredbånd?
Ja, SPARBANK tilbyder TDC medarbejderbredbånd via
bruttolønstræk til alle fastansatte medarbejdere.
Er der andre personalegoder?
Ja, bl.a. at SPARBANK bestræber sig på én gang om året at
tilbyde medarbejderne pc-ordning, medarbejdermobiltelefoni og
bredbåndstelefoni. Desuden er frugtordninger en del af
vores sundhedspolitik, der også indeholder mulighed for massage,
helbredstjek hvert 2. år, influenzavaccination og ferie- og
fritidsoplevelser til attraktive priser.