SPARBANK
Tilmeld nyhedsservice Tip en ven Kontakt SPARBANK Udskriv Sitemap

Gode råd til din ansøgning

Din ansøgning
Vi synes, det er vigtigt, at din ansøgning fortæller, hvem du er, og at den er personlig og ærlig. Vi foretrækker at læse en målrettet og individuel ansøgning, som giver os et bedre grundlag for at vurdere, om du er den rette til stillingen.

Har du spørgsmål til jobbet eller til SPARBANK, er du altid velkommen til at kontakte os.

I din ansøgning vil vi gerne høre om:

  • hvorfor du søger job i SPARBANK?
  • hvorfor du søger det pågældende job?
  • dine kvalifikationer i forhold til at udfylde jobbet
  • din uddannelsesmæssige baggrund
  • din motivation og lyst til salg, hvis du søger job i en salgsvendt funktion
  • dit liv uden for arbejdspladsen og dig som person i øvrigt.

    Søger du på samme tid mere end ét job hos os, beder vi dig om at sende os en ansøgning til hvert job.

    CV
    Vi forventer, at du medsender et CV, som kan give os et godt overblik over dit karriereforløb og dine uddannelser.

    Bilag
    For at kunne danne os et fuldstændigt billede af vores ansøgere finder vi det vigtigt, at du medsender relevante bilag, som for eksempel kopi af eksamensbeviser og udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

    Du må også meget gerne medsende et foto.

    Jobbank
    Sender du en uopfordret ansøgning til os, læser vi den og vurderer, hvorvidt vi har en stilling, der modsvarer dine kvalifikationer og ønsker. Er dette ikke tilfældet gemmer vi din ansøgning i 5 måneder og kontakter dig, såfremt der opstår en eventuel jobmulighed.

    Ansøgning personligt, pr. post eller pr. mail
    Du bestemmer selv, om du vil aflevere din ansøgning til os personligt, sende den med posten eller pr.
    e-mail.

    I øvrigt …
    Husk altid at skrive navn, adresse og telefonnummer på din ansøgning.


Bliv kunde

Bliv kontaktet og se, hvad du får ud af at skifte til SPARBANK

HOVEDKONTOR - ADELGADE 8 - 7800 SKIVE - T 9616 1616 - F 9616 1615 - INFO@SPARBANK.DK