SPARBANK
Tilmeld nyhedsservice Tip en ven Kontakt SPARBANK Udskriv Sitemap

Indskydergarantifonden

SPARBANK er dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer.

Den danske statsgaranti, der blev udstedt i efteråret 2008, garanterede ubegrænset indskydere i pengeinstitutter til den 30. september 2010 (Bankpakke I).

Ved udløb af den ubegrænsede statsgaranti forhøjes Garantifonden for Indskydere og Investorers dækning fra 50.000 euro (ca. kr. 375.000) til 100.000 euro (ca. kr. 750.000) med virkning fra den 1. oktober 2010.  

Dette betyder blandt andet følgende:

  • Garantifonden dækker både privat- og erhvervskunder, herunder også foreninger og selskaber for indlånsindskud op til 100.000 euro (ca. kr. 750.000). Dækningen sker efter fradrag af indskyders eventuelle lån og andre forpligtelser over for banken.
     
  • Er der flere kontohavere, betragtes det som flere indskydere. Har du og din ægtefælle f.eks. indsat ca. kr. 1.500.000 på en konto, hvor I begge er kontohavere, dækkes hele beløbet (ca. kr. 750.000 for hver).
     
  • En række kontotyper dækkes uden beløbsbegrænsning, det vil sige også de beløb, der overstiger 100.000 euro (ca. kr. 750.000). Det drejer sig om særlige indlån, bl.a. børneopsparing, uddannelsesopsparing, boligopsparing, kapitalpension, ratepension, selvpension, indeksopsparing, etableringskonti, deponeringskonto jf. deponeringsloven og klientkonti. Du er med andre ord dækket fuldt ud på disse kontotyper.
     
  • Værdipapirer i individuelt depot kan du få udleveret uafhængigt af instituttets forhold.

Garantifonden dækker ikke tab på værdipapirer udstedt af pengeinstituttet selv.

www.garantifonden.dk findes en brochure, hvor du kan læse en mere uddybende beskrivelse af Garantifondens dækning.

Du er altid velkommen til at kontakte din rådgiver, såfremt du har spørgsmål til Indskydergarantiordningen.


Bliv kunde

Bliv kontaktet og se, hvad du får ud af at skifte til SPARBANK

HOVEDKONTOR - ADELGADE 8 - 7800 SKIVE - T 9616 1616 - F 9616 1615 - INFO@SPARBANK.DK