SPARBANK
Tilmeld nyhedsbrev Tip en ven Kontakt SPARBANK Udskriv Sitemap

SPARBANK har pr. 1. august 2009 købt hovedparten af aktiviteterne i EBH Bank, København

Du vil som kunde i EBH Bank, København ikke umiddelbart opleve de store forandringer. To kendte rådgivere fra EBH Bank, København står fortsat klar til at rådgive dig - nu blot i nye rammer på Åbenrå 18, 1004 København K.
Indtil du hører andet, fortsætter dine pengesager helt uændret. Du kan blandt andet fortsat bruge dit EBH-dankort, foretage betalinger fra NETbank m.m.


Flytning af dine pengesager

Hvornår sker flytningen fra EBH Bank til SPARBANK?
Du får besked, når flytningen af dine pengesager begynder. Indtil da fortsætter dine konti uændret. Vi forventer at alle flytninger er gennemført inden årets udgang. Det skal dog bemærkes, at det er en betingelse for overførslen, at du returnerer den fremsendte samtykkeerklæring i underskrevet stand.

Koster overførslen til SPARBANK noget?
Nej, overførslen af dine pengesager fra EBH Bank til SPARBANK er helt gratis for dig.

Skal jeg have nye kontonumre?
Så vidt muligt genbruger vi dine tidligere kontonumre, men de vil blive tilknyttet et nyt registreringsnummer. Får du nyt kontonummer hører du fra os.

Hvad med renten på lån og opsparing?
Dine konti overføres med uændrede rentesatser. Herefter tilskrives renten på indlånskonti helårligt (pr. 31.03), mens renten på udlån og kreditter tilskrives kvartårligt (ultimo hvert kvartal).

Hvornår flyttes mine pensionskonti?
Dine pensionskonti flyttes separat. Flytningen er uafhængig af ekspedition af den øvrige del af dit engagement.

Hvornår flyttes mit Totalkredit-lån?
Totalkredit-lånet flyttes separat. Flytningen er uafhængig af ekspedition af den øvrige del af dit engagement.

Betalingskort

Skal jeg have nyt Dankort eller andet betalingskort?
Ja, alle kunder skal have udskiftet deres betalingskort. Indtil da anvender du dit EBH Bank kort som normalt.

Skal jeg have ny PIN-kode?
Ja, når du modtager dit nye SPARBANK betalingskort får du også tilsendt ny PIN-kode.

Hvad hvis jeg har et kort med individuelt design / eget billede?
I løbet af kort tid modtager du et standard betalingskort fra SPARBANK. Ønsker du fortsat et kort med individuelt design beder vi dig bestille et nyt og uploade foto via sparbank.dk.

Når dit nye kort virker
Når dit nye kort virker, bedes du kontakte os. Så kan vi slette det gamle kort og gå i gang med at flytte dit engagement til SPARBANK.


Løn og ydelser fra det offentlige

Skal jeg selv give min arbejdsgiver besked om mit nye kontonummer?
Ja, når du får nyt lønkontonummer, skal du huske at give din arbejdsgiver besked.

Hvis jeg får ydelser fra det offentlige (pension, børnefamilieydelse m.m.)?
Vi giver helt automatisk besked om nyt kontonummer (NEM-konto) til det offentlige.

NETbank

Hvad med min NETbank?
Du går ind i din nye NETbank via sparbank.dk. På NETbank forsiden kan du finde følgende links

• FAQ - ofte stillede spørgsmål og svar
• Sådan kommer jeg i gang med NETbank
• Gode råd om sikkerhed
• Her bestiller du nye koder til NETbank
• NETbank med Windows Vista/7
• NETbank med Windows XP
• Sådan ophæver du spærring
• Tilmeld e-Boks - sådan gør du - også hvis du ønsker SPARBANK dokumenter i e-Boks

Klik her hvis du vil se NETbank forsiden

Koster NETbank noget?
Oprettelse af NETbankaftalen er gratis. For visse overførsler og betalinger opkræves særskilt gebyr - se den samlede prisliste for serviceydelser her.

Tilmelding af nye konti i NETbank?
Ved oprettelse af din nye NETbankaftale i SPARBANK tilmelder vi automatisk dine SPARBANK konti til aftalen (de aktuelle konti er nævnt i den aftale du underskriver). Får du efterfølgende konti, som ønskes tilføjet aftalen kan du selv klare det. Se vejledningen her.

Sletning af dit brugernummer på EBH NETbank?
For overskuelighedens skyld er det en god idé at du sletter dit gamle brugernummer i EBH NETbanken. Se vejledningen her.


Betalingsservice

Hvad med mine BS-overførsler?
Vi overfører dine betalingsaftaler til SPARBANK - du behøver ikke foretage dig noget. Dine aftaler kan ses i NETbank efter d. 1. i den efterfølgende måned.

Hvad med betalinger jeg selv har indtastet i NETbank til fremtidig betaling?
Alle betalingskort, som du har indtastet med en dato som ligger frem i tiden i forhold til, hvornår din NETbank flyttes til SPARBANK skal du indtaste på ny i din SPARBANK NETbank.

Køreplan

Er du så langt i processen, at dine pengesager er under overførsel til SPARBANK, har du fået udleveret en "køreplan" for, hvad du selv skal gøre i den forbindelse.

Skulle du have mistet planen kan du se den her.

Om SPARBANK


Vision
SPARBANK vil vinde "kampen" om kunderne ved - gennem rådgivning og salg - at skabe værdi for kunderne og for banken.

Mission
SPARBANK er en lokalbank med filialer i større byer, der bidrager til værdiskabelse for sine kunder gennem kompetent og fleksibel rådgivning.

Kerneværdier
SPARBANK er:

• Fleksibel
• Uformel
• Kompetent

Bankpakker
SPARBANK tiltrådte i 2008 Bankpakke I. Det betyder at banken er omfattet af den statslige indskydergaranti der sikrer alle indlån uanset størrelse frem til 30.10.2010. Herefter dækker Indskydergarantifonden beløb op til 750.000 kr.

SPARBANK har her i efteråret 2009 tiltrådt Bankpakke II. Dette med henblik på en styrkelse af bankens solvens. Læs mere her.


Bliv kunde

Bliv kontaktet og se, hvad du får ud af at skifte til SPARBANK

HOVEDKONTOR - ADELGADE 8 - 7800 SKIVE - T 9616 1616 - F 9616 1615 - INFO@SPARBANK.DK