Nye efterlønsregler
Den nye efterlønsreform er trådt i kraft. Med reformen
ændres efterlønsordningen på følgende overordnede områder:
- Du skal være ældre, før end du kan gå på efterløn, hvilket også
betyder, at du skal være ældre for at kunne få folkepension.
- Efterlønsperioden ændres over tid fra at være 5 år til 3
år.
- Der vil være strammere regler for modregning af
pensionsopsparing i efterlønnen. Det vil betyde, at
efterlønsordningen vil være mindre gunstig, for dem som har en
større pensionsopsparing.
Mulighed for udmelding af efterlønsordningen
Da der sker så mange ændringer med efterlønnen, får medlemmer af
ordningen mulighed for, i perioden 2. april til og med 1. oktober
2012, at melde sig ud. Det vil kunne ske på meget gunstige
vilkår, da de indbetalte bidrag vil blive tilbagebetalt som en
skattefri sum.
For en person, som har indbetalt til efterlønsordningen siden
starten i 1999, vil man kunne få udbetalt ca. 60.000 kr. skattefrit
ved udmelding af ordningen.
Hvad er det rigtige at gøre?
I SPARBANK har vi tre råd til dig:
- For mange, og især hvis du er over 50 år, vil
efterlønsordningen stadig være et godt supplement til
pensionsopsparingen.
- Husk på, at opsparingen i efterlønsordningen reelt set er en
del af din pensionsopsparing. Derfor vil det være en god ide, at
indsætte den skattefrie udbetaling på en anden pensionsopsparing,
hvis du melder dig ud af ordningen. På den måde sikrer du dig
den bedste pensionsøkonomi.
- Få professionel rådgivning! I SPARBANK står vi klar til at
rådgive dig, så snart du har hørt fra din A-kasse (Du vil
blive kontaktet af din A-kasse, hvor du bl.a. får oplyst, hvor stor
en opsparing du har i efterlønsordningen).
På beskæftigelsesministeriets hjemmeside har du
mulighed for, at se hvad efterlønsreglerne betyder for dig og lave
beregninger på størrelsen af efterlønnen.
Klik her, hvis du ønsker
at blive kontaktet af en rådgiver.