Arven efter dig
Den gamle arvelov har været gældende siden 1963 og tog
udgangspunkt i vores samlivsformer og traditioner på det
tidspunkt.
Mange ting har ændret sig siden da - ikke mindst vores måde at bo
sammen på. Den typiske kernefamilie kan i dag bestå af både dine,
mine og vores børn - ligesom mange par vælger at bo sammen uden at
være gift.
For at sikre at arveloven følger med samfundets udvikling, har
Folketinget i sommeren 2007 vedtaget en ny arvelov, der er gældende
fra 1.1.2008.
Her følger en beskrivelse af nogle af de væsentligste nyheder. Det
er dog vigtigt at understrege, at du altid bør søge professionel
juridisk rådgivning, hvis du er i tvivl om din situation.
Ægtefællers arveret
Med den nye arvelov er ægtefællers arveret efter hinanden blevet
forbedret. Fremover vil arven efter en person blive delt ligeligt
mellem ægtefælle og børn, hvor det ved den gamle lov blev fordelt
med en tredjedel til ægtefællen og to tredjedele til børnene.
Hvis personen ikke efterlader sig børn, tilfalder hele arven
ægtefællen.
Testamentemuligheder i relation til tvangsarv
Hvis man ikke ønsker, at ens formue skal deles efter
"standardreglerne" kan man lave et testamente.
Nu kan man, som arvelader, testamentere en større del af ens
værdier end tidligere. Det betyder, at livsarvingers og ægtefælles
såkaldte tvangsarv nedsættes fra halvdelen af den normale arv til
en fjerdedel.
Således kan man frit råde over tre fjerdedele af formuen, hvor det
ved den gamle lov var halvdelen af formuen.
Mulighed for at begrænse livsarvingers arv
Arveloven giver nu, ud over den almindelige nedsættelse af
tvangsarven fra halvdelen til en fjerdedel overfor tvangsarvinger,
også mulighed for via testamente at begrænse den til maksimalt at
udgøre 1 mio. kr..
Denne mulighed er indarbejdet, for at give selvstændige
erhvervsdrivende større mulighed for at lette og planlægge
generationsskifte i virksomheden i forbindelse med dødsfald.
Ugifte samlevende
Da arbejdet med den nye arvelov stod på, var det i lang
tid planen, at ugifte samlevende skulle ligestilles med ægtefæller
i arvemæssig henseende. Det fravalgte man dog automatisk at
indføre, men har i stedet givet mulighed for, at samlevende kan
vælge dette ved oprettelse af et "udvidet samlevertestamente" - vi
anbefaler i den forbindelse at kontakte en advokat.
Dermed kan en række af arvelovens regler om ægtefællers arveret
også komme til at gælde for ugifte samlevende.
Det vil dog ikke blive sådan, at retten til fælleseje, tvangsarv
eller uskiftet bo kan opnås ved det udvidede samlevertestamente.
Det er kun ægtefæller, der har disse rettigheder.
Mere information og rådgivning
Ønsker du yderligere rådgivning omkring din personlige situation,
anbefaler vi, at du søger rådgivning hos en advokat, som tillige
kan være behjælpelig med udarbejdelse af et eventuelt testamente
m.v.