Spørgsmål/svar om NemID
Spørgsmål:
Hvad er NemID?
Hvor kan jeg bruge
NemID?
Hvem kan få NemID?
Hvem står bag NemID?
Hvordan kommer jeg
med?
Hvordan bruger jeg NemID, når jeg fremover skal ind på en
hjemmeside?
Lyder det ikke lidt
indviklet?
Hvad er
et nøglekort, og hvordan får jeg det?
Kan jeg selv bestemme, hvornår jeg får et nyt nøglekort?
Er nøglekortet
personligt?
Hvad gør
jeg, hvis jeg mister mit nøglekort?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder en andens nøglekort?
Må
andre - fx min ægtefælle - bruge mit nøglekort?
Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at nogen bruger mit
NemID?
Hvad sker der, hvis jeg glemmer mit bruger-id og/eller
adgangskode?
Kan jeg logge på NETbank fra alle computere - også i
udlandet?
Kan NemID bruges til
sikker mail?
Hvilke oplysninger om mig bliver opbevaret eller
registreret?
Hvorfor skal brugerens NemID og identitetsoplysninger ligge hos
DanID?
Hvilke oplysninger om mig får de hjemmesider, hvor jeg bruger
NemID?
Kan mit forsikringsselskab få oplysninger fra min bank, når jeg
bruger NemID begge steder?
Hvordan kan
dårligt seende bruge NemID?
Hvordan kan blinde bruge
NemID?
Svar:
Hvad er
NemID?
NemID er en ny, nem og sikker måde at få adgang til
digital kontakt med din bank, det offentlige og private
virksomheder. Vil du tjekke din bankkonto? Se din skattebillet?
Flytte adresse? Gør det, når det passer dig, uanset hvor du er: Med
NemID skal du ikke længere huske flere forskellige passwords, men
kan nøjes med ét bruger-id og én adgangskode til alle kontakter. Du
kan logge på med NemID fra en hvilken som helst computer, både i
Danmark og udlandet.
Til Toppen
Hvor kan jeg bruge
NemID?
NemID tages i brug i alle netbanker i løbet af 2010, og
inden året er gået, kan du også bruge NemID til at logge på alle
offentlige hjemmesider. Desuden kan private virksomheder vælge at
bruge NemID til sikre transaktioner for kunder og medlemmer. Se
efter NemID-mærket på de hjemmesider, du
bruger.
Til Toppen
Hvem kan få NemID?
Alle, der er over 15 år og har et CPR-nummer, kan få
NemID, som både kan bruges til netbank og alle andre steder. Hvis
du er over 15, men ikke har et CPR-nummer, kan du få NemID, der kun
gælder til netbank. Du behøver ikke være dansk statsborger: du kan
også få NemID, hvis du kun har en dansk
opholdstilladelse.
Til Toppen
Hvem står bag NemID?
Det gør DanID A/S. DanID er et selskab i Nets-koncernen
(tidligere PBS), der ejes af Danmarks Nationalbank og en række
danske pengeinstitutter. Nets flytter penge og informationer
mellem private, virksomheder og offentlige institutioner. Nets
står også bag Dankortet og Betalingsservice.
Til Toppen
Hvordan kommer jeg med?
Vi ændrer vores sikkerhedsløsning i løbet efteråret 2010.
Du får direkte besked fra os, og du vil automatisk få tilsendt dit
NemID-nøglekort (læs om nøglekortet nedenfor). Når du har modtaget
dit kort, skal du blot følge instruktionen i din NETbank. Her kan
du bl.a. vælge bruger-id og personlig adgangskode.
Til Toppen
Hvordan bruger jeg NemID, når jeg fremover skal ind på en
hjemmeside?
Log på i to trin:
- Trin 1 Indtast dit bruger-id og din personlige
adgangskode
- Trin 2 Du bliver bedt om at indtaste en
"nøgle", som du finder på dit nøglekort. Nøglen skal parres med et
nummer, som bliver vist på din skærm. Når nøglen er indtastet
korrekt, er du logget på.
Til Toppen
Lyder det ikke lidt
indviklet?
Jo, men i praksis er det enkelt, og processen bliver
hurtigt en rutine. Fordelen ved to-trins-processen med "noget i
hovedet og noget i hånden" er, at den giver det løft til
sikkerheden, der gør det trygt at handle eller kommunikere på
nettet: Det er kun dig, der har koderne i hovedet og kortet i
hånden. Ingen kan hacke sig ind på dit nøglekort.
Til Toppen
Hvad er et
nøglekort, og hvordan får jeg det?
Når SPARBANK går over til NemID, modtager du automatisk et
nøglekort, som bliver sendt til dig af DanID. Nøglekortet er af pap
og kan foldes til Dankort-størrelse. Alle kort er forskellige, og
det er systemet, der suverænt bestemmer rækkefølgen af numre og
nøgler. Der er 148 nøgler på kortet, og når du har 20 nøgler
tilbage, får du automatisk tilsendt et nyt kort. Hvis du har brug
for flere kort (fx før en længere rejse), kan du få udleveret op
til 10 kort i din bank, på et skattecenter eller i et
borgerservicecenter. Husk identifikation, som fx pas eller
kørekort.
Til Toppen
Kan
jeg selv bestemme, hvornår jeg får et nyt nøglekort?
Ja. Gå ind på www.nemid.nu, vælg selvbetjening og
angiv det antal nøgler, der skal være tilbage på dit nøglekort, før
systemet automatisk sender dig et nyt.
Til Toppen
Er nøglekortet
personligt?
Ja. Det kan (og må) udelukkende bruges af den, som kortet
er sendt til. Nøglerne kan kun bruges sammen med et bruger-id og en
adgangskode, så man kan ikke bruge andres nøglekort. Du må
naturligvis heller ikke give dit nøglekort og din adgangskode til
andre - heller ikke ved at kopiere eller scanne det.
Til Toppen
Hvad gør
jeg, hvis jeg mister mit nøglekort?
Kortet kan ikke bruges til noget, hvis man ikke også har
det bruger-id og den adgangskode, der hører til. Hvis du mister
kortet, skal du alligevel for alle tilfældes skyld spærre det
hurtigst muligt og bestille et nyt. Det gør du på én af følgende
måder:
- Henvend dig i banken, på et skattecenter eller i et
borgerservicecenter
- Ring til NemID Support på 80 30 70 50.
Til Toppen
Hvad
skal jeg gøre, hvis jeg finder en andens nøglekort?
Aflever det i et borgerservicecenter, på et skattecenter
eller i det nærmeste pengeinstitut, så det kan blive spærret og
kortets ejermand kontaktet.
Til Toppen
Må
andre - fx min ægtefælle - bruge mit nøglekort?
Nej, kortet er strengt personligt og kan kun bruges med
dit eget bruger-id og personlige adgangskode. Hvis du giver dit
nøglekort og dine koder til andre, kan de logge på og underskrive
digitalt på dine vegne alle de steder, der er tilknyttet NemID.
Til Toppen
Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at nogen bruger mit
NemID?
Hvis du har mistanke om misbrug, skal du omgående spærre
NemID ved at henvende dig til din bank, borgerservicecenter,
skattecenter eller til NemID Support på 80 30 70 50.
Til Toppen
Hvad sker der, hvis jeg glemmer mit bruger-id og/eller
adgangskode?*
Glemt bruger-id: Gå ind på www.nemid.nu under selvbetjening.
Indtast dit CPR-nummer, din adgangskode og en nøgle fra
nøglekortet. Så kan du se dit bruger-id. I stedet for CPR-nummeret
kan du taste dit NemID-nummer (det står i velkomstbrevet med dit
nøglekort).
Glemt adgangskode: Du kan få udstedt en ny,
midlertidig adgangskode ved at kontakte din bank,
borgerservicecenter, skattecenter eller NemID Support. Hvis du
tidligere har oplyst dit mobilnummer til NemID, kan du også få den
midlertidige adgangskode via sms.
Du kan selv vedligeholde dine personlige oplysninger sikkert på
www.nemid.nu.
Til Toppen
Kan jeg logge på NETbank fra alle computere - også i
udlandet?
Ja, hvis du medbringer dit nøglekort. Med NemID kan du
logge på NETbank fra en hvilken som helst computer, der opfylder
bankens krav til styresystem, browser og Java. Er du bortrejst
længe, kan du få op til fire nøglekort udleveret af din bank,
borgerservicecenter eller skattecenter. Alternativt kan du - hvis
du har fast bopæl på rejsen - logge på www.nemid.nu, ændre din adresse og
få op til tre nye nøglekort sendt til dig i udlandet.
Til Toppen
Kan NemID bruges til
sikker mail?
Ja, fra efteråret 2010 giver NemID også mulighed for at
udveksle sikker, krypteret e-mail. Gå ind på www.nemid.nu og download det
program, der gør det muligt. Programmet fungerer på både Apple Mac,
Microsoft Windows og Linux.
Til Toppen
Hvilke oplysninger om mig bliver opbevaret eller
registreret?
DanID opbevarer dit navn, adresse og CPR-nummer sammen med
oplysninger om NemID. Hvis du har oplyst dit mobilnummer og din
e-mail-adresse, bliver disse oplysninger også opbevaret. Når du
bruger NemID, registrerer DanID tidspunktet, brugeridentiteten og
den IP-adresse, du bruger NemID fra. Desuden kan du vælge at få
registreret, hvilke hjemmesider du bruger NemID på. Den funktion
kan du tilmelde dig på www.nemid.nu. Alle oplysningerne er
kun til din egen information; dog kan politiet med en
dommerkendelse også få adgang til oversigten, hvis der er mistanke
om misbrug.
Til Toppen
Hvorfor skal brugerens NemID og identitetsoplysninger ligge hos
DanID?
Det er en grundlæggende forudsætning for både sikkerheden
og brugervenligheden, at NemID opbevares hos DanID. Dels fordi
mobiliteten og brugervenligheden er større, når der ikke skal
installeres programmer eller nøglefiler på brugerens egen computer,
og dels fordi det øger sikkerheden. Erfaringerne viser desværre, at
kriminelle i stigende grad angriber brugernes pc. Det undgår man,
når oplysningerne ligger hos DanID.
Til Toppen
Hvilke oplysninger om mig får de hjemmesider, hvor jeg bruger
NemID?
De hjemmesider, du logger på med NemID, får information
om, hvem du er. Hvis virksomheden bag hjemmesiden er godkendt til
at bruge CPR-numre, kan de få det som en identifikation af dig -
ellers får de et andet identifikationsnummer. Men de får ikke
adgang til hverken dine adgangsoplysninger eller nøgler.
Til Toppen
Kan mit forsikringsselskab få oplysninger fra min bank, når jeg
bruger NemID begge steder?
Nej. Når du bruger NemID, får virksomheden udelukkende
information om, hvem du er. De får ikke oplysninger om, hvor du
ellers bruger NemID - og de kan heller ikke bruge NemID til at
udveksle oplysninger om dig.
Til Toppen
Hvordan kan
dårligt seende bruge NemID?
Mange med dårligt syn bruger i dag en computer, hvor
indstillingerne - fx skærmbilledets størrelse - er anderledes end
standarden. Den primære udfordring ved brugen af NemID vil altså
være at læse informationerne på nøglekortet. Derfor tilbyder NemID
dårligt seende at få nøglerne udskrevet med en større skrift end
ellers.
Til Toppen
Hvordan kan blinde bruge
NemID?
Langt de fleste blinde computerbrugere har i forvejen
særligt udstyr - fx med specialtastatur og en stemme, der læser
teksten på skærmen højt. Derfor er det ikke umiddelbart vanskeligt
for blinde at indtaste bruger-id og adgangskode. Derimod vil det
være svært at identificere nøglerne på nøglekortet - og derfor
tilbyder NemID en særlig tjeneste til blinde, der kan blive ringet
op og få nøglen læst højt i telefonen. Brugeren vil blive ringet
op, når han/hun har indtastet bruger-id og adgangskode. Opkaldet er
gratis, hvis brugeren befinder sig i Danmark på opkaldstidspunktet.
Er brugen i udlandet, skal han/hun selv betale for opkaldet.
Til Toppen