SPARBANK
Tilmeld nyhedsservice Tip en ven Kontakt SPARBANK Udskriv Sitemap

Det bedste er at blive præsenteret for muligheder, man ikke selv har tænkt over

Marianne Grønning og Christian Platz har valgt at bygge et hus fra 1951 fuldstændigt om, så det i højere grad passer til deres og børnenes behov

"Én ting var helt sikkert, da vi i sin tid gik rundt og kiggede her i området: Det her var det eneste hus, vi slet ikke ville have". Christian Platz smiler, mens han fortæller, hvordan han og hustruen, Marianne Grønning, fandt deres nuværende hus: En rødstensvilla i 3 etager fra 1951 beliggende i et roligt kvarter og med børnenes skole i umiddelbar nærhed. Villaen kom imidlertid til salg til en fordelagtig pris, og da de begge var vilde med kvarteret og sikre på, at det var her de ville bo, var det bare med at slå til. "Vi fik vores rådgiver i SPARBANK til at se på huset og fortalte hende samtidig vores planer om en total renovering og tilbygning. Og det lod hun sig heldigvis ikke afskrække af", fortæller Marianne Grønning. "Hun lavede hurtigt et budget - vel at mærke et budget der nok var mere realistisk end vores eget. På den måde kunne vi blive ved med at opretholde en fornuftig hverdag uden at skulle sidde alt for stramt i det".  

 

Tæt samarbejde med rådgiveren
Håndværkerne arbejder lige nu på højtryk om ørerne på Marianne og Christian. Planen er, at deres hus skal være indflytningsklart om få uger, men ikke 100% fiks og færdigt. I tæt samarbejde med deres SPARBANK rådgiver har de truffet nogle valg og fravalg for at tage toppen af ombygningsudgifterne. Drømmen om et mærkevare-køkken og et nyt badeværelse er derfor parkeret indtil videre. Som Marianne fortæller: "Når man er i gang med sådan noget som det her, griber det hurtigt om sig. Man vil gerne det hele. Men så er det rart at have en rådgiver, som tør stille spørgsmålet: Vil I også have råd til en behagelig hverdag, når I er færdige? Christian supplerer. "Ja, det bedste var, at hun kunne præsentere os for nogle muligheder, vi ikke selv havde tænkt på omkring økonomien. Det var tydeligt, at hun havde prøvet det her før og ikke var bange for at sige, at vi skulle gøre sådan og sådan. Hun har simpelt hen været på vores side gennem hele processen". Marianne bryder ind: "Og så har hun været oprigtig interesseret i vores projekt lige fra begyndelsen.

Billede1.png
 

Det er sådan noget der gør, at man føler sig helt tryg ved det, man har gang i".


Billede2.png

 
Behovsprojekt frem for investeringsprojekt
For Marianne og Christian har beliggenheden af villaen været grundlaget for, at de overhovedet har turdet binde an med projektet. De ydre rammer i form af et homogent kvarter som tryg base for et stabilt familieliv har med andre ord været i orden fra begyndelsen. Hvad det indvendige - selve villaen angår - så er indretningen i høj grad orienteret mod funktionalitet. Målet har blandt andet været at få flere kvadratmeter i form af en større stue og frem for alt nogle gode, rummelige værelser til parrets tre piger. Både Marianne og Christian er klar over, at forbedringen af deres bolig selvfølgelig
også er et projekt, der på sigt vil vise

sig at være en god investering. Men det har ikke været det primære for dem. "Vi gør det her, fordi det er et behovsprojekt - vi har ganske enkelt brug for mere plads", siger Marianne. "Dertil kommer, at vi altid har følt, at kvarteret her er det rigtige for os. Så jeg kunne sagtens forestille mig, at vi også bor her om 20 år, når pigerne er flyttet hjemmefra. Christian nikker: "Det tror jeg også. Jeg er godt nok ikke så følelsesmæssigt bundet til døde ting som et hus er, men det her går jo også hen og bliver lidt mere end bare et hus. Det bliver dejligt, når det bliver færdigt".
 

Fakta om Marianne og Christian
Marianne Grønning er 37 år og folkeskolelærer.
Christian Platz er 38 år og leder af et maskinværksted.

De er begge SPARBANK MAX kunder og har tidligere ejet et andet hus. Sammen har de pigerne Julie, Amalie og Emma.

Christian har været kunde i SPARBANK i snart 20 år. Marianne blev kunde i 1996.

Billede3(3).png


Bliv kunde

Bliv kontaktet og se, hvad du får ud af at skifte til SPARBANK

HOVEDKONTOR - ADELGADE 8 - 7800 SKIVE - T 9616 1616 - F 9616 1615 - INFO@SPARBANK.DK