Låneomlægning
At omlægge lån betyder, at du "bytter" dit eksisterende lån ud
med et nyt lån, der har en anden rentesats og eventuelt en anden
løbetid. Låneomlægning kan også være en ændring i forhold til om
lånet skal være med eller uden afdrag.
Formålet med en låneomlægning kan være flere, men oftest er det med
henblik på en lavere låneydelse, og dermed at skabe mere luft i
økonomien. Det kan også være med den hensigt at skære noget af
gælden i boligen.
Aktuelle muligheder
I SPARBANK holder vi løbende øje med renteudviklingen, og
dermed også mulighederne for låneomlægning. Vurderer vi, at der er
aktuelle muligheder for omlægning af bestemte lånetyper, kontakter
vi de af vores kunder, som har et sådant lån - dog forudsat lånet
er hjemtaget i Totalkredit.
Låneovervågning i NETbank
Har du et Totalkredit lån med en restgæld større end
150.000 kr. kan du i din NETbank hver dag se friske
omlægningsberegninger på dit lån.
Har du dit kreditforeningslån i en anden kreditforening end
Totalkredit, men NETbank i SPARBANK kan dit lån også tilmeldes
overvågning. Du skal blot kontakte en af vores rådgivere.
Beregningerne i NETBANK kan ikke stå alene og er ikke
omlægningsanbefalinger. Du bør altid drøfte en omlægning med en af
vores rådgiver, og få vurderet om det nye lån passer til dine
behov.