Boligkredit
Et godt alternativ til realkredit
En boligkredit er en fleksibel "alt i én konto" for
boligejere.
Vil du have fuld kontrol over din økonomi - og vil du kunne
disponere her og nu? Uanset, hvad du ønsker at bruge penge til, så
er en boligkredit den helt rigtige konto for dig.
Hvad er en boligkredit?
En boligkredit er en kassekredit, som kan indfri dine
kreditforeningslån og måske give dig ekstra penge til
rådighed. Du kan helt frit trække på kontoen op til et aftalt
maksimumbeløb, og du bestemmer selv, hvad du vil bruge pengene
til.
Kreditten kan være afdragsfri i helt op til 30 år.
Du skal kun betale renter af det beløb, du har trukket på kontoen.
Rentesatsen er variabel, og den kan derfor ændre sig i op- og
nedadgående retning, afhængigt af den generelle
renteudvikling.
Boligkreditten kan også anvendes som løn- eller opsparingskonto. Så
hvis du ønsker det, kan du styre hele din økonomi med kreditten.
Det giver dig også den fordel, at du sparer renteudgifter, når der
går penge ind på kontoen.
En kredit etableres med sikkerhed i din bolig eller dit fritidshus.
Rentesats og stiftelsesgebyr fastsættes ud fra sikkerhedens værdi.
Jo mere sikkerhed - jo lavere rente.
Der er mange fordele ved en boligkredit:
-
Du får en meget fleksibel konto
-
Lån op til 80 % af boligens eller fritidshusets værdi
-
Såvel løbetid som afdragsfrihed i helt op til 30 år
-
Kreditten kan bruges som løn- og opsparingskonto
-
Du kan indbetale på gælden når, og hvis, du ønsker det og kan
derved spare renteudgifter
-
Du kan altid frit hæve op til det aftalte maksimumbeløb
-
Der kan tilknyttes VISA/Dankort og andre hævekort
-
Du risikerer ikke et kurstab i forbindelse med
låneoptagelsen
-
Du undgår fremtidige konverteringsudgifter, indfrielsesgebyrer
og tinglysningsomkostninger
-
Der er ingen løbende provision på kontoen
-
Der er ikke gebyr på kontoudtog
-
Du kan få finansieret dine drømme og ønsker på de tidspunkter,
hvor det passer dig.