SPARBANK
Tilmeld nyhedsservice Tip en ven Kontakt SPARBANK Udskriv Sitemap

Betalinger til/fra udlandet - nye formkrav

Med virkning fra 1. juli 2003 har EU indført fælles regler for betalinger over landegrænserne. Ændringerne er lavet for at gøre den internationale betalingsformidling mere effektiv, og dermed billigere, for Dem som bruger af systemet.

Fremover tildeles alle et internationalt bankkontonummer (International Bank Account Number - IBAN), der sammen med bankernes identifikationskode (Bank Identifier Code - BIC) - i daglig tale en SWIFT-adresse - skal sikre en lettere og mere sikker betalingsformidling.

Overførsler fra udlandet
Når De skal modtage betalinger fra udlandet, skal De oplyse følgende til afsender:

  • SPARBANKs BIC (SWIFT-adresse): SKIVDK22
  • Deres IBAN-kontonummer.

Overførsler til udlandet
Hvis De selv skal foretage en betaling til udlandet, skal De, ud over de normale oplysninger, have følgende informationer fra modtageren:

  • BIC (SWIFT-adresse) på modtagers bankforbindelse 
  • Modtagers eget IBAN-kontonummer.

Såfremt ovenstående oplysninger ikke er korrekte, kan betalingen ikke gennemføres automatisk. Vi har erfaring med, at de udenlandske banker som konsekvens heraf kan opkræve betydelige ekstra gebyrer for betalingen hos enten betalingsmodtager eller -afsender.

Deres IBAN-kontonummer fremgår af kontoudskriftet fra SPARBANK.

Få yderligere oplysninger om BIC og IBAN

Ved bestillingen af betalingen kan der vælges mellem følgende typer af overførsler:

  • Ekspres *
  • Almindelig *
  • Økonomi *
  • "EU-betaling" - denne type får De automatisk hvis følgende punkter er opfyldt:
  • Betalingen skal være i Euro
  • Beløbet må max. være for Euro 50.000,00
  • Betalingen skal være en "almindelig" eller "økonomi" overførsel
  • Der skal være oplyst korrekt IBAN kontonr.. på modtageren af betalingen
  • Der skal være oplyst korrekt BIC kode på modtagerens bankforbindelse
  • Modtageren skal være i et af landene som er omfattet af "EU-betalinger", disse kan ses under "Hvilke lande anvender IBAN"
  • Fordelingen af omkostningerne skal være "betales i Danmark af afsender - i udlandet af modtageren (SHA)".

* angiver hvor hurtigt beløbet er til rådighed for SPARBANKs korrespondent bank.

Tidsfrist:
Overførsler som ønskes gennemført samme dag skal være SPARBANK i hænde senest kl. 15:30. Hvis afregningen ønskes gennemført på basis af Danmarks Nationalbankens informationskurs, skal bestillingen dog være SPARBANK i hænde senest kl. 14:00.

Krav fra amerikanske myndigheder ved overførsler til udlandet
Når du overfører penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive givet oplysninger videre til de amerikanske myndigheder. SWIFT - som gennemfører betalingerne - er blevet pålagt at udlevere oplysninger, hvis de fatter mistanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme, jf. amerikansk lovgivning.

SWIFT er et belgisk datanetværk, der overfører betalinger mellem lande. Netværket har cirka 8.000 finansielle virksomheder i 206 lande tilmeldt og har EDB-centre i Europa og USA. SWIFT står for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication.


Bliv kunde

Bliv kontaktet og se, hvad du får ud af at skifte til SPARBANK

HOVEDKONTOR - ADELGADE 8 - 7800 SKIVE - T 9616 1616 - F 9616 1615 - INFO@SPARBANK.DK