Vinderen blev fundet i Sverige
De, der tilmeldte sig SPARBANKs nyhedsservice i juni, deltog i lodtrækningen om en grillaften. Vinderen er nu udtrukket, og det var en glad og overrasket Christian Erfurt fra Hjortshøj, der modtog beskeden om, at han var den heldige vinder. Han blev ringet op af SPARBANK midt under en vildmarkstur med nogle venner i Sverige.
Vennerne opfordrede ham selvfølgelig straks til at afholde grillaften for vildmarksholdet, men Christian har alligevel valgt at lave det til en grillfest for familien, som skal holdes i begyndelsen af september på en aften, hvor vejrudsigten lover sol. Christian og hans familie ser frem til at få en kok hjem i haven og lave lækker mad til store og små.